
Automatiserede løsninger kan bl.a. minimere antallet af ulykker, reducere materialeforbruget og forbedre kvaliteten i bygge- og anlægsprojekter.
Robotteknologien er for alvor slået an som et væsentligt led i bygge- og anlægsbranchens grønne omstilling.
På Fehmarn Link Innovation Conference 7. marts på Engestofte Gods på Lolland kan deltagerne komme helt tæt på de fremmeste, aktuelle løsninger ved en række indlæg og på fire workshops.
Sovende byggefirmaer hindrer fremskridt
Sales & Development Director Thomas Dall-Hansen, GMT Robotics medvirker i workshoppen med titlen “New robotics for construction automation”.
“Sovende byggefirmaer hindrer fremskridt, bringer sikkerheden i fare og sætter den grønne udvikling i stå,” siger Thomas Dall-Hansen som temaet for sin medvirken i workshoppen og udbygger:
”GMT Robotics har fokus på armeringsindustrien, som vi tilbyder automatiserede robot løsninger med en lang række forbedringer i forhold til traditionelle manuelle løsninger, der stadig er det mest udbredte i byggebranchen. Med robotteknologi er det muligt at lave automatiserede armeringsløsninger, der kan producere en høj grad af forskellige armeringsburer, men det kræver at designerne bag er villige til at lave små ændringer i deres design, som tillader at man går fra en manuel proces til en automatiserende proces. Det sparer materialer og tid, og samtidig øges sikkerheden på arbejdspladsen. 50-70 procent af alle ulykker på byggepladser relaterer sig til armering, og det kan vi minimere ved simpelthen at fjerne mennesker fra armeringsprocessen,” siger Thomas Dall-Hansen, der understreger, at automatiserede løsninger ikke kun kan bruges på mindre opgaver, men med GMT Robotics systemer er det muligt at fremstille armeringsstrukturer på op til 30 tons.
Konferencens fire workshops
Udover oplæg byder Fehmarn Link Innovation Conference på fire workshops:
- Workshop 1: Data Collection monitoring
- Workshop 2: New robotics for construction automation
- Workshop 3: New materials and workflows in construction
- Workshop 4: How do you se the future of construction
Find yderligere information på konferencens hjemmeside
Yderligere information om GMT Robotics
GMT Robotics hjemmeside
Fehmarn Link Innovation Conference arrangeres i regi af Projekt Erhvervsfyrtårn Femern II - medfinansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU